Forside
Hvem er vi
Klinik for smådyr
Hestepraksis
Behandlinger
Rehabilitering
Kontakt os
Behandlinger

 
Kirurgiske behandlinger
 
 Vi foretager de fleste kirurgiske indgreb som for eksempel neutraliseringer, fjernelse af tumores, korsbåndsskader, bugoperationer, mindre øjenoperationer, ukomplicerede knoglebrud.
Specielle kirurgiske lidelser henvises.
 
 
 
Hud og allergi undersøgelser
 
Mange hudlidelser kræver udvidet undersøgelse for at kunne stille den rigtige diagnose og give den rette behandling. Derfor tilbyder vi hudundersøgelser omfattende hudprøver (skrab, biopsier), blodprøver og allergitests.
 
 
 
Laboratorieundersøgelser

Vi laver de fleste laboratorieundersøgelser selv. Dermed vil det oftest være muligt at få svar allerede samme dag. Dette giver mulighed for en hurtig diagnose og behandling.

Udover undersøgelse af blod, urin, fæces laver vi også celleundersøgelser (cytologi) på vævsprøver af for e
eksempel knuder (tumores), hormonmålinger og bakteriologiske undersøgelser.
 
 
 
Tandbehandlinger

Tandrensning med ultralyd og efterfølgende polering er en hyppig behandling på klinikken og foregår under let bedøvelse. En god tandhygiejne er vigtig for dyrenes sundhed og velbefindende.

Vi har foretager også tandbevarende behandlinger som for eksempel plumberinger.

Tandlidelser er et udbredt problem hvorfor vi kan anbefale jævnlige tandeftersyn og kontrol af forebyggende behandlinger.
 
 
 
Røntgenfotografering, scanning og endoskopi

Røntgenundersøgelser er en nødvendig del af det daglige arbejde og er i mange tilfælde med til at stille en hurtig diagnose ved for eksempel haltheder, mistanke om knoglebrud, mistanke om fremmedlegemer, urinvejssten og meget mere.

Med vores mobile røntgenapparat er det muligt at tage billeder af heste i stalden. Heste undgår derved at skulle transporteres.

Ved hjælp af scanning kan vi undersøge for nyrelidelser, drægtighed, seneskader på heste m.m.

Ved endoskopering kan  mave – tarmkanalen og luftveje undersøges.
 
 
 
Narcose, indlæggelse og operation

Vi benytter forskellige bedøvelsesmetoder afhængig af indgrebets karakter. Alle metoder tager hensyn til den enkelte patient og er alle skånsomme.

Ved større operative indgreb benyttes bedøvelse efter samme metoder som der ses på hospitaler. Efter en indledende sundhedsundersøgelse af patienten gives en beroligende og smertestillende indsprøjte der får patienten til at slappe af. Derefter gives en indsprøjtning i en blodåre der får patienten til at falde i søvn. Via en slange (tubus) i luftrøret tilsluttes anæstesiapparatet og patienten holdes nu bedøvet med bedøvelsesgas under operationen. 

Før, under og efter operationerne holdes patienten smertedækket. Dermed opnås så blid og behagelig et forløb som muligt med mindst mulige gener for patienten. 
 
 
 
Sundhedsundersøgelse

Vi tilbyder jævnlige sundhedsundersøgelser og anbefaler vaccinationer efter den enkeltes behov for at opnå så god en sundhedstilstand som muligt.

Mange sygdomme der fanges i opløbet har bedre mulighed for at blive behandlet effektivt.

Ved sundhedsundersøgelsen gennemgås hele patienten grundigt. Efter undersøgelse af patienten orienteres om de fund der er gjort og hvilke muligheder for behandling og forebyggelse der vil være. Vi forhører os også om eventuelle adfærdsmæssige problemer og gør især for hvalpe ekstra ud af at snakke om opdragelse og adfærd.

Vi kan tilbyde en udvidet sundhedsundersøgelse hvis der måtte være behov for dette og anbefaler specielt dette til ældre dyr. En udvidet undersøgelse omfatter ud over den almindelige sundhedsundersøgelse blodprøve og urinundersøgelse og kan tilrettelægges efter den enkeltes behov.
 
 
 
Adfærdsbehandlinger

På Hasselager Dyreklinik har adfærdsbehandling siden 1991 været en del af vores arbejde. Selv små problemer kan vokse sig store, hvis der ikke skrides ind i tide. Det indgår således som en del af sundhedsundersøgelsen at spørge til eventuel problemadfærd.

Vi behandler adfærdsproblemer hos hunde og katte.

Adfærdsproblemer er tidskrævende at udrede derfor tilbyder vi særlige adfærdskonsultationer.
 
 
  
Akupunktur

Akupunktur er i sin traditionelle form (fra det gamle østen) en holistisk behandlingsform hvor patientens helhedstilstand tages i betragtning og hvor ubalancer i kroppen fjernes ved behandlingen. Akupunkturen tager udgangspunkt i philosofien om energibaner (meridianer) i kroppen hvortil der er knyttet akupunktur punkter. Kroppens energibaner kan påvirkes gennem disse punkter og ubalancer rettes op, hvorved patienten hjælpes til at helbrede sig selv.

I den vestlige verden indgår akupunkturen i dag som et anerkendt supplement til den almindelige medicinske behandling og har især indenfor smerte, led- og muskellidelser vist sin værdi.

Lise Kousgaard tog for 15 år siden denne behandlingsform i brug og har siden erhvervet sig en solid erfaring med brug af akupunktur.
 
 
 
Kiropraktik

Har man en gang ladet sig behandle af en kiropraktor, ved man hvilken gavnlig effekt en sådan behandling har. Dyr kan også hjælpes med kiropraktik.

Vores erfaring med hest, hunde og katte er at mange lidelser med relation til ryghvirvler og led ikke altid kan behandles optimalt med sædvanlige medicinske eller kirurgiske behandlinger. Derfor benytter vi os af kiropraktik og har erfaret at netop denne behandlingsmetode kan hjælpe mange af disse patienter.

En lang række ryglidelser med smerte, bevægelsesforstyrrelse, haltheder, lammelser samt andre lidelser der kan henføres til forstyrrelse af den normale nervefunktion kan hjælpes med kiropraktik.
 
 

Genoptræning   

Genoptræning og rehabilitering er vigtig for normal led og muskelfunktion. Sygeperioden afkortes og helingsprocessen fremmes.

Vi benytter fysioterapeutiske øvelser, kiropraktisk behandling, manuel terapi, akupunktur og vandløbebåndstræning ved rehabilitering.

Rehabilitering og genoptræning anbefales ved smertetilstande, nervelidelser, lammelser, svag muskelfunktion, slidgigt i ryg og led samt som efterbehandling til led- eller rygopererede dyr.
 
 

Vandløbebånd

Vandløbebåndstræning er en fortræffelig metode til genoptræning efter operation eller skade. Vandet støtter og løfter patienten så belastning på ryg og led minimeres samtidig med, at løbebåndet giver en korrekt påvirkning af led og ryg under træningen. Herved opnås den bedste og mest skånsomme genoptræning af patienten.

Vandløbebåndstræning er også velegnet til motion og konditionstræning samt effektiv til vægtregulering.

Vandet i vores løbebånd er ikke kloreret og giver derfor ingen gener for dyrene.